Bør private virksomheder stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre?

Der er ingen grund til, at vi skal have Falck Healthcare eller andre private til at konkurrere om lavest mulig pris på ældrepleje. Omvendt er det helt fint, at København i dag har mange selvejende plejehjem..

Skal Københavns kommune inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet?

Endnu et forsøg på at flytte ansvaret for samfundets omsorg for de svageste borgere over på andre. De "frivillige" ender sikkert med at være de pårørende. Jeg mener, at vi skal have et skattefinansieret velfærdssystem.

Skal kommuneskatten sænkes?

Skattepengene skal gå til den nødvendige velfærd. Man skal naturligvis ikke opkræve en krone mere end der er brug for. I dag er København allerede blandt Top 10 over de billigste skattekommuner. Det er ikke min prioritering, at vi nødvendigvis skal være den billigste.

Skal virksomheder betale færre afgifter til kommunen?

I dag betaler virksomhederne præcis for den ydelse, som kommunen giver. Det være sig byggesager, affald eller andet. Naturligvis skal virksomhederne ikke betale for meget. Men omvendt skal fællesskabet (skatteyderne) ikke ind og understøtte virksomhedernes drift. Det skal de kunne få til at hænge sammen på almindelig forretningsmæssig vis.

Er det muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden?

Selvfølgelig kan man skabe en mere effektiv kommunal administration, og det skal man altid forsøge. Jeg mener, at der bliver brugt for mange penge på ligegyldige projekter og forundersøgelser, som er opfundet for at styrke nogle politiske partiers mærkesager. Kommunen brugt 1 mio. kr. på en Blinkende Bænk, som var et særligt SF ønske. Drop nu det tant og fjas, der er vigtigere ting at bruge skattepengene på.

Skal kommunen sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte?

Det er i mine øjne helt, helt afgørende, at vores skole forbliver en institution, som er med til at skabe sammenhæng og fællesskab i vores samfund. Det er vigtigt både for de faglige resultater og for vores børns oplevelse af, at være en del af en fællesskab. Målet om socialt blandede skoler er kærnedansk. Og skal afspejles i boligpolitikken..

Skal der være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer?

Jeg mener helt klart, at man kan risikere at presse citronen for meget, når det gælder normeringerne i vores børnehaver og vuggestuer. Det er en vigtig opgave, at der er pædagoger nok til at varetage omsorgen for vores børn. I dag ligger København over landsgennemsnittet når det gælder normeringer. Det skal vi fastholde. Måske kan en øvre grænse for antallet af pædagoger være en måde at sikre det på?

Skal kommunen bruge flere penge på forbedring af veje?

København skal være et godt sted at arbejde eller gå i skole. Derfor skal der naturligvis være gode veje uden huller. Både vejbaner og cykelstier skal have en kvalitet, der gør, at man kan komme hurtigt og sikkert frem på job eller uddannelse.

Kan kommunen modtage flere flygtninge?

Alle kommuner skal naturligvis tage imod de flygtninge, som vores samfundet har acceperet at få hjulpet videre med bolig og uddannelse og arbejde. København har i mange år taget flere flygtninge end andre kommuner, og derfor mener jeg, at de kommuner, som har færre flygtninge, skal tage deres del af ansvaret. F.eks. Gentofte kommune og andre af de velhavende kommuner nord for København.

Skal kommunale institutioner tage mere hensyn til religiøse minoriteter?

Jeg mener som udgangspunkt ikke, at vores samfund skal give særlige fordele til religiøse grupper. Religion er i mine øjne en privat sag, som ikke vedrører fællesskabet i vores offentlige institutioner. Hvis en skole f.eks. opretter et bederum, så mener jeg principielt at det ikke hører hjemme i en offentlig institution. Jeg kan godt frygte, at religiøse særordninger kan føre til social kontrol, hvor meget religiøse mennesker kan presse andre mennesker til at leve et liv, som de dybest set ikke ønsker.

Anvendes der for mange penge på biblioteker og kulturhuse?

Jeg mener, at kultur er en vigtig del af det offentlige tilbud. Der skal være gode biblioteker og i vores kulturhuse giver man vores mange foreninger og klubber en plads, hvor de kan være. Det styrker fællesskabet og vores identitet.

Skal kommunen betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​?

Når forældrene ikke har særlig mange penge, så kan det let betyde, at børnene rammes og ikke får mulighed for f.eks. at komme med på et fodboldhold eller gå til svømning. Det er en udmærket ordning, at man hjælper de fattige forældres børn ved at give økonomisk tilskud til, at børnene kan komme til idræt. Det er en del af de opgaver, at velfærdssamfund skal yde.

Skal ældre som har råd, kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem?

Det afgørende for mig er, at der er en tilstrækkelig service og hjælp på kommunens plejehjem, så alle kan leve et tilfredsstillende liv. Ældre, som gerne vil betale for ekstra rengøring eller har særlige ønsker til mad, skal selv bestemme. Sådan er det hele livet igennem, og det betaler man selv for. Selvbetaling må imidlertid ikke være en vej til at udhule kvaliteten af den grundlæggende fælles kommunale service.

Skal kommunen sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald?

Vi lever i et samfund, hvor flere mennesker bor sammen i byer. Derfor skal vores samfund være bedre til at udnytte ressourcerne. I dag er der indført en omfattende kildesortering, som man bruger meget tid på som københavner. Jeg ser gerne, at København arbejdede i retning af at få skabt et centralt anlæg for sortering og genanvendelse, som kunne klare opgaven mere effektivt. De mange containere i gårdene er grimme og der kommer en skraldebil til hver af dem. Tænk hvis man kunne nøjes med én container og alligevel få genanvendt affaldet 100%?

Bør kommunen gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder?

Natur og grønne områder er vigtige for mennesker i en storby. Derfor støtter jeg, at der i hele byen skabes grønne parker og områder, hvor der også er plads til natur. København har investeret mange penge i at skabe en sammenhængende naturpark på Amager. Der kan på samme måde investeres i at udvikle området Utterslev Mose, Krogebjerg og Grøndalsparken til gavn for alle københavnere.

Skal kommunen hjælpe borgere til at stoppe med at ryge?

Selv om rygning klart er på retur, må man anderkende, at mange har svært ved at lægge smøgerne på hylden. Jeg synes det er helt fint, at man i København har et forebyggende arbejde for, at rygere kvitter smøgerne. Det er samlet set en gevinst for både den enkelte ryger, som får et bedre og mere sundt liv, og for samfundet, som vil få færre omkostninger til pleje og hospitaler.

Bør salg af alkohol i idrætshaller være forbudt?

Idræt og alkohol har ikke meget med hinanden at gøre. Men jeg mener ikke, at kommunen skal lave forbud og regler for, hvordan man indretter kantinen i idrætshaller. Hvorfor skal kommunen blande sig i, om de ældre seniorspiller på foldboldholdet kan sætte sig med en håndbajer efter kampen?

Bør kommunen prioritere at købe strøm fra vindmøller?

Jeg mener, at grøn energi er utrolig vigtig i fremtiden. Hvis de store byer skal reducere udledningen af CO2, så skal energiforbruget omlægges i bæredygtig retning. I dag investerer København mange penge i grøn vindmøllestrøm. Det er godt for miljøet og rent faktisk heller ikke en dårlig forretning økonomisk heller.

Er der en fordel i at indkøbsmuligheder samles i storcentre​?

I dag ser vi, at flere og flere mennsker handler på nettet. Jeg mener, at større tilgængelighed til butikker og indkøbsmuligheder er en del af den måde, som kan gøre hverdagen lettere for københavnerne i fremtiden. Det er bare lettere og mere bekvemt at handle i et butikscenter eller hvor butikkerne er koncentreret omkring en bymidte.

Bør Københavns kommune stille større krav til arbejdsløse?

Jeg mener, at vores jobcentre er blevet alt, alt for nidkære og stiller absurde og urimelige krav til de arbejdsløse. De mange krav og regler er nu blevet en barriere for, at man får gjort den rette indsats hurtigt og målrettet. Der skal i stedet være et system, som hjælper og støtter folk i arbejde - og som i højere grad udviser tillid til, at folk gerne vil i job.

Går børn for mange timer i skole?

Jeg mener, at man i dag har fået en skole, hvor sammenhængen mellem skoletid, forberedelse og bevægelse hænger bedre sammen. Men der er børn, som går lidt for længe i skole, og det kan være et problem for skoletrætte børn. Der har været meget diskussion omkring reformen af skolernes drift, men nu er der brug for ro på området, så de nye ændringer kan komme til at fungere.

Bør der kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger?

Målet om sund og økologisk mad til børnene i skolerne eller til plejehjemmene har vist sig at fungere meget godt i København. Andelen af økologiske varer er over 70% og på vej op. Man skal dog passe på med at blive for firkantet. For der er altså også nogle madvarer, som ikke findes i økologiske varianter, f.eks. tre-stjernet salami. Der skal være plads til, at man kan spise det, man har lyst til.

Bør kommunens biler kun køre på el?

At omlægge kommunens bilflåde til elbiler er det man kalder for en "lavthængende frugt", som man uden videre kan plukke og få gevinst af. Det er både billigt og bekvemt for f.eks. SOSU medarbejderne at køre rundt i elbiler. Det gør man allerede i dag.

Bør der ansættes flere i hjemmeplejen?

Heldigvis har vi i dag gode plejehjem og normeringer. Men vi skal være meget opmærksomme på, at der kommer flere ældre i fremtiden. Det er klart, at der skal ansættes flere medarbejdere til at varetage omsorgen for de ældre.